First blog post

Dengang jeg gik i folkeskole blev vi ofte mødt af spørgsmålet om hvad vi havde lavet i vores sommerferie, når starten af august betød, at man var tilbage på skolebænken. Selvom jeg på ingen måde har haft noget i nærheden af 6-7 ugers ferie – det virker helt urealistisk at kunne have så meget fri! – så har jeg alligevel brugt de (for det meste) varme sommermåneder på andet end at arbejde.

Jeg har blandt andet:

– Brugt det meste af min rigtige ferie i J’s families sommerhus på den vilde jyske vestkyst et par uger i juli. Jeg bliver tit stadig drillet med, at en indfødt københavnersnude som mig er blevet så fuldstændig forelsket i den meget spartanske og øde, yderste danske vestkyst. Især da området hvor vi holder sommerferie er den allermest udsatte del af Vesterhavet, hvor man absolut ikke bader (medmindre man har et stort ønske om at blive hevet til England af understrømmen), og der egentlig ikke er så pokkers meget at tage sig til.
Men man kan slappe helt af. Helt ned i tæerne og dybt ind i sjælen, og det er guld værd. Spille brætspil, læse bøger, gå lange ture med vinden i håret og generelt bare nyde ikke at skulle eller kunne noget som helst andet end lige dét man har allermest lyst til..

Sommerhuskyst3

Haft besøg langvejs fra af en hollandsk veninde og hendes mand, der sidste år flyttede til Indonesien, og kunne fortælle de mest interessante historier på godt og ondt om deres nye liv i et så anderledes land. Det var meget inspirerende at se, at trods mange af deres oplevelser har været svære og ikke lige sjove, så er de begge forelskede i det som livet giver dem ved at være på den anden side af jorden, og opleve helt anden kultur end den de er vant til.

– Vandret vores smukke lokale skovpark tynd, og fulgt med i de smukke farveskift.

Efterårspark1

Købt en frygtelig masse bøger – det er virkelig farlig, at Bruxelles er fyldt med så gode muligheder for virkelige billige engelske bøger, for jeg kan simpelthen ikke stoppe. Nogen må gøre noget! (Imens vil jeg smutte en tur i boghandlen…)

– Og apropos: Haft besøg af en god veninde fra Barcelona, der er ligeså meget bognørd som mig. Det endte derfor med, at i stedet for at se selv Grand Place eller nogen af seværdighederne, endte vi med at tage på “tour-de-boghandlere” hele weekenden, og havde det forrygende. Hun fik en ekstra kuffert med hjem.

Spillet en del brætspil, da vi har et ret fantastisk spil, som man spiller mod spillet, og derfor sagtens kan spille selv – eller sammen med en god (bamse)ven. Ja, jeg ved godt hvor ekstremt nørdet det er! Men det er skisme også sjovt.

Rox spiller

Øvet mig mere og mere i at lave drinks – jeg er blevet ret bidt af at lave klassiske amerikanske cocktails, og eksperimenterer ofte på J og hans smagsløg i weekenden.

Haft besøg af J’s bror, kone og 2 børn i en lang weekend, som blev fyldt med besøg på dinosaurmuseum, en rejse ud til Atomiummet, hvor jeg ikke har været siden 2000, pomfritter i lange baner og en del ture i vores lokale parks legeplads.

Dino Rex 1

– Og ikke mindst drømt om hvor vi skal rejse på 10-års bryllupsrejse til næste år. Det er virkelig svært at beslutte sig, når man først har besluttet sig for, at hele verden er åben…

Solnedgang sommerhus3

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s